Bygget til dansk, fordi ingen andre gider
Zilo er en dansk content-editor, der scorer din tekst mod de sider, der faktisk ligger i top på dit søgeord — og måler, om AI-svarene overhovedet ved, du findes. Den bygges af én mand. Her er hvorfor.
Anekdoten, der satte det hele i gang
Et af de store internationale content-værktøjer anbefalede mig at skrive det samme søgeord 54 til 72 gange i én tekst. Jeg tjekkede, hvad de danske sider i top 10 rent faktisk gjorde. Det gjorde de ikke — ikke i nærheden.
Værktøjet var ikke i stykker. Det var bare kalibreret på engelske SERP'er og sat til at gætte på dansk. For en amerikansk udbyder er dansk en checkbox i en featureliste. Det er ikke et marked, man kalibrerer en model efter.
Derfor ligger formlen fremme
Zilos score er ikke en sort boks. Termdækning vejer 40, SERP-fit 25, struktur 15, entitetsdækning 10 og dybde 10 — med et densitetsloft, så keyword-stuffing straffes i stedet for at belønnes. Afviger din side bevidst fra topresultaternes sidetype, kan SERP-fit fravælges på det enkelte dokument; så flytter de 25 point over på entitetsdækning. Hvert forslag i panelet er regnet analytisk på dit eget udkast, ikke gættet af en sprogmodel, og når du følger et, måler Zilo bagefter, hvad det faktisk flyttede.
"Hemmelig sauce" er ikke det, der gør Zilo svær at kopiere. Forklarlige scores er. Et tal, du ikke kan efterprøve, er et tal, du ikke kan bruge over for en kunde.
Én mand betyder, at noget er valgt fra
At bygge alene betyder at vælge fra. Jeg har valgt, at det, der er med, virker — frem for at alt er med. Derfor er der ting, Zilo ikke kan endnu: ingen eksportknap, ingen white-label rapporter, kun dansk. Det står på roadmappen, ikke i en salgstekst.
Det gælder også scoren. Vi har ikke et studie, der beviser, at flere point giver bedre placeringer — forsøget er designet, men der foreligger ingen resultater. Indtil de gør, lover vi ikke effekten. FAQ'en siger det samme, og den er skrevet efter koden, ikke efter hukommelsen.
Hvem står bag
Mads Nordskov — Stifter af Zilo og Passioness. Ekspert i SEO, AI og linkbuilding. Har arbejdet professionelt med internettet i 27 år, heraf 19 med SEO og de seneste 10 som selvstændig. Uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole, hvor specialet opstillede en model for evaluering af søgemaskiner - fra brugervenlighed til præcision og relevans.
Zilo drives af Passioness ApS i Frederiksberg, som også er mit bureau. Værktøjet bruges på rigtige kundeopgaver, mens det bygges — det er derfor, begrænsningerne står så tydeligt: jeg render selv ind i dem.
Du kan følge mig på LinkedIn, hvor jeg skriver om, hvordan det går — også når det går skidt.